"Kunsten at afsløre løgn" er den første danske bog 100% illustreret af en AI (kunstig intelligens). Den første danske bog der, baseret på videnskab, præsenterer læseren for praktiske værktøjer til at afsløre løgnen og genkende sandheden i en samtale.
Christian Vandsø Andersen, kom til mig med et ønske om at få opsat, layoutet og skabt billeder til hans bog. Det førte til et meget spændende samarbejde, hvor vi i fælleskab fik frembragt de billeder, der blev brugt i bogen. Det har været en stor fornøjelse at skabe dette projekt.
Det har dog også været en kæmpe udfordring at få AI til at skabe de microudtryk, som Christian var på udkig efter. Han siger selv: Alle billeder, illustrationer og fotos er skabt af en kunstig intelligens. Om det siger forfatteren Christian Vandsø: ”Mange af de ansigtsudtryk man kigger efter når man afsører en løgn er ubevidste. Det betyder, at gør man dem bevidst, ser de anderledes ud. For eksempel er det let at kende forskel på et ægte og et falsk smil. Men, det betyder også at det er svært at få en model til at lave lige præcis det ansigtsudtryk jeg har brug for, da det skal repræsentere den ægte følelse. AI’en har ingen følelser, tanker eller holdninger, og med den kan jeg skabe lige præcis det udtryk jeg har brug for, for at bogen formidler den mest effektive læring.”
Bogen gennemgår kropssprog, mikroudtryk og andre nonverbale signaler før den åbner op for den retoriske godtepose med verbale teknikker du kan bruge til at afsløre løgneren. Du lærer at bruge de teknikker der er så snedige, at de er forbudte at bruge i afhøringer. Lær at genkende de ansigtsudtryk man laver når man lyver
Kunde:
Eget projekt
Opgave:
AI-Illustration, bogopsætning.
Website:
Bogen kan blandt andet købes her
Dette siger kunden:
Når man lyver laver man nogle ufrivillige ansigtsudtryk. I og med de er underbevidste kan man ikke tage fotos af dem - for man kan ikke bede en model om at lave udtrykket. Heldigvis er AI teknologien nu så fremskreden, at fotografierne kunne skabes ved hjælp af kunstig intelligens. Valget af samarbejdspartner blev grafiker, designer og AI-kunstneren Eva Ehler. Eva har en stærk æstetisk sans og mestrer diverse AI værktøjer ud over de klassiske design værtøjer. Resultatet blev slet ikke som jeg havde forventet. Ikke i min vildeste fantasti havde jeg forestillet mig, hvor stor en rolle design kunne spille. Valget af Eva som samarbejdspartner gjorde, at slutresultatet langt oversteg mine forventninger. For første gang nogen sinde er der udkommet en bog der viser de helt rigtige ansigtsudtryk, og for første gang kan du nu lære kunsten at afsløre en løgn.