Opgave
DetailConsult er en rådgivningsvirksomhed med speciale i projektering, projektledelse og udvikling af erhvervs- og detailprojekter.
Virksomheden ønskede at styrke sin digitale tilstedeværelse gennem et mere professionelt og tidssvarende visuelt udtryk. Hjemmesiden skulle tydeligere formidle virksomhedens kompetencer, ydelser og referencer og skabe en sammenhæng mellem kommunikationen på website og LinkedIn.
Min rolle
Jeg stod for webdesign og opbygning af hjemmesiden i Squarespace, herunder informationsstruktur, navigation og visuel kommunikation.
Som en del af arbejdet udviklede jeg illustrationer, fandt en professionel fotograf og var med til at definere den fotografiske stil. Målet var at skabe en sammenhængende visuel identitet, hvor billeder, illustrationer og webdesign understøttede hinanden.
Projektet blev gennemført i samarbejde med kommunikationsrådgiver Sander Jensen fra Small Giant Communications, som primært stod for LinkedIn-strategien og i mindre omfang bidrog til hjemmesiden.
Løsning
DetailConsult fik en moderne og brugervenlig hjemmeside i Squarespace med fokus på faglig troværdighed, overskuelig navigation og en tydelig præsentation af virksomhedens kompetencer.
Hjemmesidens indhold blev struktureret omkring virksomhedens ydelser og projekter, så besøgende lettere kan finde relevant information og få indblik i DetailConsults arbejdsområder.
Fotografier og egne illustrationer spiller en central rolle i det visuelle udtryk. Gennem en fælles designlinje for billeder, farver og grafiske elementer skabte jeg en rød tråd, der styrker virksomhedens identitet og gør de komplekse rådgivningsydelser mere tilgængelige.
Resultatet er en sammenhængende digital præsentation, hvor webdesign, informationsstruktur og visuel formidling understøtter virksomhedens professionelle profil.
Kunde
DetailConsult A/S
Opgave
Webdesign i Squarespace, informationsarkitektur, illustrationer, fotografisk art direction og visuel kommunikation.
Website
Projektet i korte træk
✓ Webdesign og opsætning i Squarespace
✓ Informationsarkitektur og navigation
✓ Illustrationer og visuel formidling
✓ Fotografvalg og fotografisk art direction
✓ Tværfagligt samarbejde
Fokus: At skabe en sammenhængende visuel identitet og gøre komplekse rådgivningsydelser lettere at forstå.





